Vinsmagninger

Har du lyst til at arrangere en vinsmagning med dine arbejdskolleger eller venner, så kan Kildevang Vin være behjælpelig med dette. Jeg har afholdt flere smagninger i virksomhedsregi – typisk i samarbejde med virksomhedens personaleforening.

Temaet for vinsmagningen er helt op til dig. Jeg har typisk holdt smagninger med Spanien som tema, men har også afholdt smagninger med “Rundt i Europa” eller “Jorden Rundt” som tema. Når mit eget sortiment ikke helt slår til, så bruger jeg mit gode netværk, og skaffer de relevante vine til smagningen.

Hvad koster det så? Tja, som regel laver vi en aftale om en pris per deltager, hvor du betaler for de vine, der indgår i smagningen til en reduceret pris samt et lille honorar til mig. Med andre kunder har jeg også haft en model, hvor selve smagningen er gratis, men der skal til gengæld efterfølgende indkøbes vin fra smagningen til en værdi af minimum 25.000 kroner ex. moms. Jeg synes at smagningerne fungerer bedst, hvis der er 25-40 deltagere, men har prøvet helt op til 65 glade vindrikkere.

Hvad får du så for pengene? Jeg medbringer selvfølgelig de aftalte vine. Jeg beregner typisk 9-10 deltagere per flaske, men hvis du afregner per deltager, så bestemmer du naturligvis selv, hvor mange I skal være om hver flaske. Derudover medbringer jeg typisk to gode vinglas (Spiegelau) per deltager, spytteskåle og lidt skriftligt materiale om de vine vi smager. Du skal til gengæld stille et passende lokale til rådighed med borde og stole til alle deltagere samt vand og evt. brød eller mad. Når smagningen er slut tager jeg glas, spytteskåle og tomme flasker med hjem, så du ikke skal slås med det bagefter. Der vil naturligvis være mulighed for at købe de vine, der indgår i smagningen, til en reduceret pris. Disse fremsender jeg – gerne samlet – et par dage efter smagningen.

Så har du lyst til en vinsmagning, så kontakt mig på info@kildevangvin.dk